Opvækst

Jeg blev født i Esbjerg som første søn i en hel almindelig familie. Min moder, Klara Lynge (i dag 65 år) arbejdede på posthuset i Esbjerg og min far, Ove Arnt Sørensen (i dag 67 år) var mekaniker i Varde. Vi boede først på Jægumsvej i Varde, flyttede til Granlunden (nyt hus). Senere i 70’erne flyttede vi til Ansager, da far gerne ville være selvstændig og have mekanikerværksted m.m. Det blev der bygget og vi boede i Ansager til 1986 herefter flyttede vi tilbage til Varde og byggede et hus på Havrevænget.

Min mor har fortalt mig, at jeg allerede ved fødslen kom ud med benene først – så allerede fra starten har jeg haft benene godt plantet på jorden.

Jeg er præget af min opvækst, hvor vi altid ser muligheder frem for begrænsninger – vi er opdraget til at være ”ordentlige” og sige hvad vi mener. Har man sagt A følger B naturligvis ”helst” velovervejet. Herudover ved vi, at intet kommer af sig selv – det kræver til tider hårdt arbejde.

Min mor er gået på efterløn (tidl. socialrådgiver ved Varde kommune) og far er pensioneret fra Danbor Service Esbjerg hvor han var servicemontør/svejse m.v. Begge er aktive og min fader spiller en del golf i Varde samt i hans residens i Thailand.

Jeg er matematiskstudent fra Varde Gymnasium og afsluttede efterfølgende både uddannelsen som reserveofficer i Oksbøl samt uddannelsen som folkeskolelærer ved Ribe Statsseminarium. Efterfølgende har jeg læst diplom i ledelse og afsluttet dette i 2016.

Jeg kom første gang i en bestyrelse i nærmere betegnet Venstres Ungdom, da jeg var ca. 15 år gammel og har siddet i forskellige bestyrelser og gør det stadig d.d.

Min familie

Hustru - Gitte  

Gift med Gitte siden 2002.

Gitte er uddannet på Ribe seminarium som folkeskolelærer i 1992. Hun har arbejdet på Sct. Jacobi Skole i Varde som lærer. Hun er pt. ansat som afdelingsleder på Cosmosskolen, afd. Spangsberg Esbjerg.

 

Lukas (11)

Lukas kom til verden den 07.05.2006.  

Lige nu går han i 4. klasse på Brorsonskolen i Varde - og det er han og vi rigtig glade, det er et dejligt sted med gode pædagoger og lærere.

Lukas går til håndbold og badminton. Han elsker at besøge vennerne og spille computer / IPad.

 

 

Mathias (9)

Mathias kom til verden den 19.11.2007, han elsker som sin bror at spille håndbold og fodbold. Han er ude menneske – desto mere ude desto bedre. Mathias går nu i 3.klasse på Brorsonskolen. Fritiden bruges på håndbold, fodbold samt vennerne.

 

 

Lærke (7 år)

Lærke kom til verden den 19.02.2010, hun går også på Brorsonskolen - hvor hun ”hygger sig” og er glad for at være der ligesom hendes store brødre er.